Date of residence: 1047
Place of residence: Konge af Danmark
Svend Estridsen er den eneste danske konge, der er opkaldt efter sin
mor. Dette utvivlsomt fordi hun som søster til Knud den Store gav
Svend arveret til den danske trone. Blev født i England og fik som
kristent dåbsnavn Magnus. Han voksede op i England, til trods for, at


hans far Ulf i 1024 blev sendt til Danmark som kong Knuds jarl. I
1026 overvintrede Knud hos Ulf Jarl i Roskilde. Det kom til et opgør,


og Knud lod sin svoger dræbe. Ifølge Adam af Bremen skal Svend som
ung have gjort tjeneste hos den svenske kong Arnund Jacob i samfulde
12 År. Det kan næppe være rigtigt i den forstand, at Svend var i
Sverige så længe uden afbrydelser, da han ifølge andre kilder
jævnligt var i kamp med Magnus den Gode fra 1042-47 og derefter med
Harald Hårderåde frem til 1050. Under disse kampe kan Svend "så tit
han blev besejret" have søgt tilflugt hos den svenske konge. Omend
med besvær, og stadig truet af Harald Hårderåde, blev Svend Estridsen


omsider konge over et rige, der omfattede Sønderjylland (i hvert fald


til Slien), Nørrejylland, Fyn, Sjælland og øerne, samt Skåne, Halland


og muligvis Bornholm. Det sidste slag mellem Svend og Harald
Hårderåde udkæmpedes til sos i 1062. De norrøne skjalde besang siden
kong Haralds sejr; men den fulgtes et par År efter af en
fredsslutning, som skulle blive varig. Begge konger skulle beholde de


lande, de nu havde. Dette kan have passet svenskerne godt, eftersom
et samlet dansk-norsk rige kunne true svensk selvstændighed. Fred i
riget, men ikke fred på den private front. Tidligt blev Svend gift
med en norsk jarledatter, Gunhild. Hun fødte en søn, som også blev
kaldt Svend; men han døde som ung. Om ægteskabet med Gunhild skriver
Adam fra Bremen, at Svend i overmod tog en blodsbeslægtet til hustru.


Dette var korrekt: Gunhild var oldebarn af Svends mormor, Svend
Tveskægs dronning Gunhild, i dennes første ægteskab med den svenske
kong Erik Sejrsæl. Et sådant ægteskab var ugyldigt efter kirkeretten.


Følgelig kræver ærkebiskop Adalbert af Hamburg-Bremen ægteskabet
opløst under trussel om bandlysning af kongen, som ifølge Adam bliver


rasende og truer med at hærge Hamburg. Pave Leo 9. intervenerede, og
Svend Estridsen opgav sit ægteskab - indgik aldrig siden et nyt. Men
fik med flere forskellige kvinder mange børn. Det fremgår af Adams
værk, at han i vid udstrækning har ladet sig belære af kongen, såvel
vedrørende danernes historie, som om tilstande og tildragelser blandt


fjerntboende folkeslag. Svend roses for at have udbredt
kristendommen, og har således været Åndeligt veludrustet til sin
rolle i det storpolitiske spil imellem de tre magtfaktorer: paven,
kejseren og ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen. "Boglige kundskaber" kan


meget vel betyde, at kong Svend har kunnet læse, hvad Sven Aggesen
også synes at bekræfte. Det har nok været usædvanligt for datidens
verdslige, og dermed også konger; hvorfor det fremhæves af Adam, Sven


Aggesen og paven. Svend Estridsens regering er kildemæssigt en dunkel


periode. Adam af Bremens beretning og nogle pavebreve er stort set de


eneste lyspunkter. Svend var konge i Danmark fra 1047 til 1074. Han
havde mange besværligheder i sin tidligste ungdom, idet Olav den
Helliges son, Magnus den Gode, der 12 År gammel var blevet konge i
Norge i 1036, efter kong Hardeknuds død i 1042 tog magten i Danmark.
Svend var opdraget først hos kong Anund Jacob i Sverige og siden i
England, og efter tilbagekomst til Danmark blev han jarl under
Hardeknud (1018-42) og Magnus den Gode. Han kæmpede en
del mod den norske Magnus der havde erobret tronen, men blev
ustandselig slået. Men så dør Magnus pludselig i 1047 kun 24 År
gammel - det siges, at han styrter med sin hest - og Svend bliver nu
valgt til konge. Han hjalp kirken med at få et solidt fodfæste i
landet. Han prøvede at få landet fri af Bremer-kirkens overhåjhed,
men det lykkedes ikke, uanset en del af biskopperne var engelske.
Danmark blev hjemsøgt af den norske kong Harald, og ved slaget i
Nisselven i Halland 1062 blev Svend slået, dog uden at Harald fik
noget ud af det. I England prøvede Svend flere generobrings-togter,
men uden større held.
Hans privatliv var var en saga for sig. S. Otto Brenner opregner i
sit værk: 'Nachkommen Gorms des Alten' ialt 18 børn, såvel drenge som


piger, og vi ved, at 5 af drengene bliver konger. Han dør i Søderup
'efter afholdt velbesøgt ting', antagelig sønderjysk landsting på det


nærliggende Urnehoved. Han var en intelligent og vidende mand - at
dømme efter Adam af Bremens interview omkring 1070.
(Kilde: Dahl & Engelstoft: Dansk Biografisk Håndleksikon. 1920-26)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
(Kilde: H V Gregersen: Toldsted ved Hærvejen. 1978)
(Henv.: Gregersen -> Knytlingasaga)
(Henv.: Gregersen -> Saxo)
(Kilde: O.H. Toftegaards samling)
Fra Steen Thomsens database dec 1997