Carl Christian Garde var tidligere blevet gift 23. april 1873 i
Tranebjerg Kirke med Augusta Marie Kruse, f13. august 1842, Ørnslund,
Tranebjerg Sogn, d. 27. marts 1877, Tranebjerg Sogn
børn:
a Betty Marie Garde, f. 30/3 1874,
b Margrethe Garde, f. 23/6 1875, d. 6/6 1944
c Augusta Marie Garde, f. 20/3 1877, d. 3/7 1958


Carl Christian Garde er født i Helligsø ved Nissum Bredning, hvor
hans far var sognepræst. I 1845 flytter familien til Salling, hvor
faderen bliver sognepræst i Roslev og Rybjerg sogne. I 1857 flytter
familien igen til et nyt præsteembede - i Veggerby og Bislev sogne
syd for Nibe.
Carl Christian Garde går på Aalborg Katedralskole, som han forlader i
1859 . Han tager 1860 forberedelseseksamen fra latinskolen i Viborg.
Han er herefter kontorisk indtil foråret 1862 på By- og
Herredskontoret i Nibe. Han tager juridisk embedseksamen fra
Københavns Universitet i 1864.
Carl Christian Garde bliver i 1865 fuldmægtig ved Samsø Birk, og han
bor herefter til sin død på Samsø. Ved folketællingen i 1870 bor han
som logerende hos murer Hans Christoffer Hermann Olesen i Tranebjerg.
Han bliver 1871 formand for bestyrelsen for Samsø Spare- og
Lånekasse, som var oprettet på hans initiativ. Sparekassen havde
indtil 1880 til huse hos Christian Garde - hvorefter den flyttede til
Tinghuset.
I 1869 køber Carl Christian Garde en halv td. land af præstegårdens
jord i Tranebjerg - sydvest for kirken - for 125 Rdl. I 1870 flytter
han ind i et stort hus, som han selv har ladet opføre på denne jord.
Huset forbliver i slægtens eje indtil 1983.
Matrikel 1c, Tranebjerg (se realregister 13, folie 19)
Claudine Christine Marie Ancher er født og opvokset påChristianshavn
i København, hvor hendes far var urtekræmmer og senere grosserer med
bopæl og forretning Brogade 2 påChristianshavn. Gaden eksisterer ikke
længere - den lå i det område, hvor udenrigsministeriets nye
bygninger er opført.
Efter faderens død i 1863 bliver Marie Ancker boende hos moderen i
Brogade. Sommeren 1870 flytter de til Tordenskjoldsgade 12, hvor hun
bliver boende indtil vinteren 1881/82.
Carl Christian Garde møder sin første hustru - Augusta Marie Kruse -
på Samsø. Hun var datter af godsforvalter ved Brattingsborg Hans
William August Kruse. I løbet af det korte ægteskab får de 3 døtre.
Augusta Marie Kruse dør i 1877 i barselsseng. Efter dette flytter
Carl Christian Gardes søster Sophie til Samsø som husbestyrerinde for
broderen.
Carl Christian Garde bliver juni 1881 godsforvalter ved Grevskabet
Samsø, en stilling han "arver" fra sin svigerfar - Hans William
August Kruse. Han etablerer sig endvidere fra august 1881 som
sagfører på Samsø. Han bliver formand for A/S Havnen ved Koldby Kaas
i 1884.
Carl Christian Garde og Claudine Christine Marie Ancher bliver gift i
1882. De kan have mødt hinanden i Åstofte på Lolland, idet Carl
Christian Gardes kusine var gift med præsten i dette sogn. Marie
Anckers morbror var proprietær på Tågerudsgården i Åstofte Sogn.
Ved Carl Christian Gardes 100 Års dag holdt sønnen Johannes en
mindetale, hvor han blandt andet gav følgende karakteristik af
faderen:
"Den betydning, han har haft, er ikke let at angive, fordi den
utvivlsomt i meget høj grad blev en betydning for de enkelte
mennesker. Han havde jo en meget stor indsigt, og befolkningen havde
som regel ikke så forfærdelig megen forstand på de forskellige
spørgsmål, og hans råd og tilrettelægning blev derfor af afgørende
betydning for de enkelte og derigennem for det hele.
Skal jeg karakterisere ham, bliver det for mig en selvfølge, at han
var redelig, og at hans råd var gode; men hvad der skulle bære hans
minde frem er, at han var overordentlig uegennyttig, hans meget store
arbejdsevne, hans realitetssans og hans trofasthed og hans evne til
at se en sag fra to sider gjorde, at han kunde gøre lige god fyldest
som rådgiver for sit herskab som i forhold til den, som var
interesseret i sagen fra den anden side, og det må her meget stærkt
fremhæves, at besidderen af grevskabet med sit redelige syn på, hvad
der tjente befolkningen bedst, altid har gjort far det let at handle
også i overensstemmelse med befolkningens tarv.
Han havde megen lune og var overbærende over for menneskelige
svagheder. Jeg kan i første henseende huske en måde, han rykkede sin
ven - pastor Borgen - som han også var dus med. Han skrev, da det
trak længe ud med en indbetaling, et spørgsmålstegn. Pengene kom med
et udråbstegn, og som kvittering sendte far et punktum."